Under påskens forårsrengøring/oprydning faldt vi over en masse ting og sager, som vi aldrig har fået lavet indlæg om, hvilket er for dårligt.
Vi lavede dette bord allerede inden vi flyttede ind i lejligheden, og det er næsten et år siden, så det er faktisk MEGET for dårligt at der aldrig har været et indlæg med bordet, sorry (:
Christian havde et gammelt og grimt spisebord stående, og for at spare penge, fandt vi på at slibe det ned og tapetsere det med gamle tegneserier. Det skulle helst være nogle gamle tegneserier af rigtigt papir, og vi fandt 3 stk for en tier i en butik a la 'Farao's Cigarer'. Der skulle en hel del klippe-klister til og herefter 9 gange skibs lak, så bordet kan tåle at blive spildt på og nemt kan tørres af. Resultat ses til højre på billederne, og vi fandt endda seks gamle skole-stole for 150,- på Den Blå Avis.
Hele bordet er tapetseret med den samme tegneserie, og ekstrapladen har vi tapetseret med en sort/hvid gangster tegneserie, og da vi ikke bruger pladen til dagligt, har vi blot hængt den på væggen som et billede, da den jo egentlig er meget dekorativ i sig selv. (I øvrigt en ide som Christians lillesøster fik (;)
Vi er super glade for at have et anderledes spisebord, et unikum som vi endda selv har lagt arbejde i og det er et spændende samlingssted når vi har gæster. Man kan godt tage folk i at sidde og forsøge at læse tegneserien (: (:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar